|
|
 |
Francesco Lararanjo
fra fredag d. 20. marts
til fredag d. 10. april
åbningstider tirsdag-søndag kl. 15-18
fernisering torsdag d. 19. marts fra kl. til kl.17-20
Det er sjældent, at galleriet kan vise udenlandske kunstnere i topklasse. En sådan er den 54-årige portugisiske billedkunstner Francisco Laranjo,som galleriet viser i samarbejde med kunstkonsulent Lisa Kjær fra 20.marts 2009 og til og med fredag den 10.april. Francisco Laranjo, som er professor ved Akademiet i Oporto, anses for en af Portugals førende kunstnere og har en lang udstillingskarriere i Portugal og en lang række lande verden over.
Laranjo maler abstrakt på lærred og papir med brug af såvel olie som indisk blæk. Der er tale om farvenuancer, som er sjældent set herhjemme, men som stammer fra mixet af sydens varme lys og de farver gående fra okkergule til koboltblå og den skære gul-grøn, som kendes fra portugisisk arkitektur, men også vidner om hans langvarige ophold i Sydamerika, Mellemøsten og Afrika.
Galleriet viser både hans mindre, abstrakte malerier med sort olie på papir, gouacher i dybe blå og sorte toner, mindre oliemalerier i de førnævnte varme farver og endelig to eksempler på hans 220 x 160 cm store på en og samme tid transparente og farvemættede eksplosive abstraktioner malet med indisk blæk på papir. De skal bare ses!
|
 |
 |
 |
Seneste nyheder
|
 |
|
|