Der er imidlertid ikke det mindste salon eller hygge over de værker, udstillingen viser. De seneste 11 år på idylliske Bogø efter 20 år på New Yorks kunstscene og med udstillinger verden over, har ikke gjort den 72-årige billedkunstner mindre skarp i mælet, når han med sin pensel formulerer bekymring og harme over menneskets skalten og valten med livet og medmennesket.
Poul Janus Ipsens billeder anno 2008 er både dybt politiske og tematisk superaktuelle.
De er på en og samme tid frydefuldt farveskønne med righoldig brug af den orangerende røde alarmkolorit og skrækindgydende i deres barske metaforer, som er kunstnerens kommentar til den lemlæstelse og ødelæggelse, som vi alle, hjemme i stuerne, har lod og del i via vores problematiske og lidet skønne engagement i krige, lige nu Afghanistan og Irak, hvor i morgen?
Og det er netop holdningen til det danske engagement, der er så påtrængende i de aktuelle billeder, hvor Dannebrog og gennemgående rød-hvide afskærmningsbånd hamrer den danske deltagelse med unge soldater som ofre ind i iagttagerens bevidsthed.
Poul Janus Ipsen formår med sine karakteristiske ætsende farver og præsentation af skabelonagtige figurer med fragmenterede kroppe, ansigter, hvor facaden er skrællet, af at vise i koncentreret form, hvad aviserne dagligt må bruge spaltevis af ord og snapshots fra krigsscenen på at berette. Billederne er surrealistiske udsagn om en virkelighed, der er alt andet end surreel, vi som iagttagere får stukket lige i synet af en af de få danske billedkunstnere, som heldigvis stadig tør male samfundskritiske billeder.
Udstillingen viser ud over malerier i større og mindre formater også gouacher og grafiske arbejder.
