Lars Mikkes

Utopia

2007 
akryl på lærred  
100 x 100 cm

Utopia

2007 
akryl på lærred  
50 x 50 x 4 cm

Utopia

2007 
akryl på lærred  
50 x 50 x 8 cm

Utopia

2007 
akryl på lærred  
50 x 50 x 8 cm

Utopia

2007 
akryl på lærred  
50 x 50 x 8 cm
 

Den 40-årige fynske multikunstner Lars Mikkes er maler, billedhugger, installationskunstner, videokunstner,komponist og poet, og han er helt sin egen på den danske scene for samtidskunst.

Han forlod folkeskolens 9.klasse for at starte på Det fynske Kunstakademi, hvor han efter et par års erhvervelse af grundlæggende tekniske færdigheder siger farvel og tak til den akademiske verden, som han følte havde en dræbende effekt på bevarelsen af det barnlige, søgende blik. I stedet går han sine egne mentale veje med den årelange udforskning af den spirituelle verden, som fortsat er hans anliggende.

For Lars Mikkes gælder det, at han nemlig både er og ikke er af denne verden. Han har sit eget spacy univers, drages af livet ude i galakserne og de fjerne planeter, ganske som jazzmusikkens Sun Ra og hans Archestra, og det kommer til udtryk i abstrakte, nærmest transparente billeder, hvor farverne først skydes eller sprøjtes ind på lærrederne, for derefter at blive bearbejdet. Lars Mikkes’ billedverden er befolket med sære væsner eller mutationer fra hav og luft og det med en kolorit, der går fra spæde grønne, gule farvenuancer til palettens fosforiscerende, skarpe røde toner.

Lars Mikkes er grundlæggende nyromantiker og new age-kunstner, han er eklektiker, ubundet af en defineret religion eller et dogme. Hans værker skabes oftest i årelange fokuserede kadencer under fælles titler som ”Odysse”, ”Solaris” og nu ”Utopia”, og de er hans forsøg på at forstå denne verden i al dens mangfoldighed, med en accept af smerte og sår som tilværelsens vilkår. At skabe kunst er for ham den dør, der åbner sig ind til en universel spirituel og bedre verden. Som nyromantiker trækker han tråde tilbage til universalromantikkunstnerens opfattelse af, at Utopia ikke behøver at være fjern, men er en iboende positiv kraft i mennesket selv.

Lars Mikkes’ kunst er ikke så fjern fra hverken Tolkien eller J.K.Rawlins, og inspiratorer er fra alle kunstarter med navne som Stanislawski, Andrej Tarkovski til D.H.Lawrence, Rilke, Lem, Miles Davis, Örbit og D Sylvian , og blandt billedkunstnere er det postmodernister som Joseph Beuys, Gerhard Richter, Kiefer og Rauschenberg, der er hans væsentligste inspiratorer.

Seneste nyheder